Forum for 78-samlere

Forum for 78-samlere

Forum for 78-samlere

Dette skulle gerne blive et debat-forum for samlere af 78'ere.

Mere om Milo

78'erePosted by Lars & Tina Wed, March 13, 2019 22:53:35
Milos forretning eksisterer skam endnu. I dag hedder forretningen Milo Lyd & Billede og er beliggende i Rødovre Centret, i lokaler man flyttede ind i sidste år. René Milo er tredje generation i butikken; jeg har faktisk købt mit nu tre år gamle Panasonic TV samt harddiskoptager af samme mærke i hans butik, og fået en fantastisk flot service.

På forretningens hjemmeside kan man læse historien om butikken:

https://www.milolydogbillede.dk/information/vi-startede-foer-der-kom-tv/

Mange hilsner fra
Lars.

Mere P

78'erePosted by Lars & Tina Thu, February 08, 2018 17:56:10
Interessant eksperiment med "Det gyldne P". Jeg synes også at have læst et sted at pladerne var laminerede med papir/pap og desuden var presset i Paris! Men om det sidste er korrekt, ved jeg dog ikke. Mit gæt er dog at de er fremstillet i Berlin (eller i hvert fald i Tyskland).

Fælles for disse "P"-plader er at de må være presset inden for det sidste år af WW2, da de nyeste indspilninger med P'et jeg har set er fra foråret 1944, og de ældste er fra slutningen af 1943 (med mindre at der er tale om genoptryk, som f.eks. Børge Roger-pladen, der er indspillet og førsteudgivet i 1942 UDEN P'et).


Laminerede plader var ikke kun et krigstidsfænomen. Columbia-plader f.eks., var laminerede i hvert fald fra slutningen af 1910'erne frem til begyndelsen af 1930'erne, både amerikanske og engelske (og sikkert også fra flere lande). Desuden var de amerikanske søster- og datterselskaber til Columbia (Harmony, Velvet Tone, Diva, OKeh m.fl.) også laminerede.

Mange hilsner fra
Tina og Lars.


Mere Columbia

78'erePosted by Lars & Tina Thu, January 25, 2018 19:49:25
Vi har tre Columbia-plader i samlingen med denne etikettype. DD 185 x, DD 193 x og DD 194 x, alle med Aage Juhl Thomsens orkester, og alle med C-et i matricenummeret.

Som det fremgår af etiketten er alle disse presset i Tyskland, efter skrifttyperne at dømme kunne det være Lindström-koncernen der har presset pladerne. Alle er ligeledes indspillet i 1931.


Hvad kan grunden mon være til at man har presset Columbia-plader i Tyskland på dette tidspunkt i stedet for, som sædvanligt, i England?

Mange hilsner fra
Tina og Lars.

Et specialcover

78'erePosted by Lars & Tina Wed, December 06, 2017 17:01:15
Her er et specialcover fra begyndelsen af 1950'erne, da den lille grå Massey Ferguson traktor holdt sit indtog. Pladen er indspillet i 1951.


Mange hilsner fra Tina og Lars.

Amagertorv

78'erePosted by Lars & Tina Fri, November 17, 2017 22:41:41
Interessant at se coveret fra butikken på Amagertorv 17. Den lille plakette her fra "Dansk Grammophon Magasin" sidder på min HMV 110 bordgrammofon fra 1923-24. Dansk Fonograf Magasin lå som bekendt i nr. 16 frem til ca. 1923.

Endnu mere Odeon

78'erePosted by Lars & Tina Tue, September 22, 2015 18:14:46
Hej René.

Her er nogle Odeon-katalognumre fra vores samling som Björn Englund mangler:

D 168 / A 160 671
D 170 / A 160 681
D 339 / A 160 538
D 351 / A 160 567
D 406 / A 160 633
D 425 / A 160 658
D 466 / A 160 715
D 502 / A 160 758
D 505 / A 160 207
D 573 / A 160 286
D 588 / A 160 301
D 596 / A 160 306

Mange hilsner
Tina og Lars.

Aksel Schiøtz diskografi

78'erePosted by Lars & Tina Mon, December 01, 2014 00:13:07
Den Store, Ultimative, Illustrede Aksel Schiøts-Diskografi er nu oplastet og kan studeres.
Den er udarbejdet i samarbejde med Lars Bang Andersen og Tina Christiansen og flere
har leveret billeder til værket. Virkelig et fint samarbejde.

Den skulle indeholde ALLE kendte optagelser (og et par ukendte....) med Aksel Schiøtz.
Kommentarer er velkomne her på bloggen.

hilsen

René
(og Lars og Tina)