Forum for 78-samlere

Forum for 78-samlere

Forum for 78-samlere

Dette skulle gerne blive et debat-forum for samlere af 78'ere.

Dagens pladehylster

78'erePosted by Jan Mikkelsen Wed, August 14, 2019 07:37:01



Posted by George Brock-Nannestad Thu, August 15, 2019 01:07:00

Ja, med det fintmaskede men sommetider meget dårligt læselige KTAS som indgang lavede jeg en stikprøve i 1954. Intet 'Dalsgaard' som radioforhandler. Så forsøgte jeg KRAK 1954 under 'Vester Farimagsgade 1' (adressee på det ene hylster). Heraf fremgik det, at her havde B. Dalsgaard Larsen radioforretning. Aha, jeg skulle altså søge under 'Larsen' i telefonbogen. Og dér var virksomheden. Så fulgte jeg den tidsmæssigt i telefonbogen.

Heraf fremgår, at Salgschef (hvor?) Børge Dalsgaard Larsen, som boede i Holte, må være ophørt og flyttet til Hvidovre i 1953, hvor han kaldte sig 'Radioforhandler'. Det er kun KRAK 1954, som omtaler Vester Farimagsgade 1 (Buen blev bygget i 1953), KTAS har i 1954 stadig kun Hvidovreadressen. Fra 1955 og til 1958 (jeg ville være på den sikre side med årstallet) var indføringen 'Børge Dalsgaard-Larsen Radio, Vesterbrogade 6D'. Der var kommet en bindestreg i navnet, og man skulle ikke længere søge under 'Larsen'. Boligen flyttede efterhånden fra Hvidovre tilbage til Holte.

Det ser for mig ud til, at hylsteret med 'Vester Farimagsgade 1' kun var aktuelt i 1954, herefter var det adressen Vesterbrogade 6D, der var relevant.

Bedste hilsner,


George